Klatrevæg – Prøv kræfter med klatrevægge

vælge den rigtige klatrevæg og det rigtige klatreudstyrKlatring er efterhånden blevet en rigtig populær sport herhjemme, men da vi desværre ikke har en masse bjerge eller klipper som i Norge og Sverige, må vi selv bygge være klatrevægge. Og det er vi efterhånden blevet rigtig gode til. Et af de lokale firmaer fra Nørresundby – Abekatten leverer hver måned 1-2 klatrevægge til forskellige projekter i Danmark. En af de mest kendte klatrevægge er det store klatrevæg inde i DGI huset – Nordkraft. De mener faktisk selv det er – Danmarks mest spektakulære klatrevæg og med god grund. Det er en klatrevæg på lidt over 20 meter, som er udformet som en klippe. På klippen er der en masse hvide arealer, som giver en fornemmelse af at man klatrer på is. Disse typer af klatrevægge kræver ikke at du har specielt udstyr andet end reb og sele, men der er andre typer af klatring som sætter store krav til brugen af klatreudstyr. Du kan læse mere om denne klatrevæg, klatreudstyr og mange andre lignede kunstige klatrevægge inde på Abekatten.dk – Klatrevæg og klatreudstyr

Men hvad er klatring egentlig og hvorfor er det så populær en sport i et land som Danmark?

Groft sagt, så er klatring en fællesbetegnelse for alle de mange discipliner, som involvere forskellige typer af klatre teknikker.
F.eks. er der en del som klatrer på 3-4 meter høje klippeblokke, mens andre bestiger 9000 meter høje bjerge. Her i Danmark benytter de fleste sig dog af de kunstige klatrevægge, som findes flere steder i landet. Man deler begrebet klatring i følgende discipliner:

Bouldering

Disciplinen Bouldering dækker over klatring uden sele eller reb. Ordet stammer fra det engelsk ord boulder, som betyder en stor sten). Når man udøver bouldrering, klatrer man i så lav højde, at man er i stand til at hoppe eller falde ned, og lande sikkert på en madras uden at komme til skade. Derfor er det her vigtigt at man har et godt underlag som kan absorbere et evt. fald.

En rute igennem en sådan “sten” hedder en boulderrute eller et “problem”. Disse boulderproblemer er ofte temmelig korte, hvilket gør at man så i stedet kan fokusere på at lave forskellige hårde og tekniske bevægelser og derfor er bouldering en god måde at lære forskellige teknikker på, som også kan bruges inden for andre discipliner. Så mange bruger disse bouldervægge til træning og øvelse, frem for en almindelige klatrevæg.

Sportsklatring

I modsætning til Bouldring, så foregår sportsklatring altid med reb og klatresele. Det betyder også at man altid minimum er to om at klatre sportsklatring – en som klatrer, og en anden eller to til at sikre den som klatre. Det er oftest denne form for klatring, som du finder i danske klatreklubber. Sportsklatring udøves både på de kunstige klatrevægge, men også udenfor på klipper. Her i Danmark foregår det meste sportsklatring på en klatrevæg. Der findes enkelte steder i landet (som f.eks. Bornholm), med gode klatremuligheder, men der er meget langt imellem dem.

Traditionel klatring

Klatring på klipper, hvor man ikke benytter metoden med at bore bolte ind i klippen, kaldes det traditionel klatring. I stedet for at bruge bolte, så benytter man her forskellige andre typer af sikringsmidler til at kile sig fast i sprækker i klippen. Det er her hovedsageligt tale om “kiler og friends”. Denne form for klatring stiller noget større krav til udøvernes viden og færdigheder, og er også forbundet med en større risiko. I Danmark har vi ikke nogle steder som er egnet til denne form for klatring, men både i Göteborg og i Kullen i Sverige har de rigtig gode steder. Nogle gange kan man godt savne ikke at have disse klipper her i Danmark.

Alpin klatring / bjergbestigning

Alpin klatring eller bjergbestigning som det også kaldes, er en af de mest krævende former for klatring og stiller store krav til at man mestre de teknikker som vi kender fra traditionel klatring, samt isklatring. Derudover skal man være god til at finde vej, og der stilles store krav til både ens fysik og erfaring.

Isklatring

Isklatring er ikke en disciplin som vi dyrker specielt meget her i Danmark, men det kan være en meget spændende disciplin, med mulighed for store naturoplevelser.I denne disciplin klatrer på frosne vandfald, ofte betyder dette klatring på lodrette isformationer, hvilket kræver en del specialudstyr som f.eks. isskruer. Is kan ofte være en porøs størrelse og derfor er isklatring også en farlig disciplin.

Derfor er det sundt at klatre

Klatring er som sagt, jo blevet en af de helt store sporte her i Danmark. Og det er der en god grund til. Selvom det måske ser farligt ud, så sker der utrolig få ulykker inden for klatring her i landet. Så selvom det er en meget sikker sport, så er det stadig en af dem som virkelig kan få adrenalinet til at flyde, hvilket jo virker meget tiltrækkende for mange.

Derudover er det en sport som er sund for kroppen. Du bruger nærmest alle muskler i hele kroppen når du klatre. Det gør man ikke i ret mange sportsgrene. Det er også en god måde at overvinde ens frygt for højder på, samt at træne ens koordination og koncentration på. Disse ting er alle med til at gøre, at flere og flere danskere vælger at prøve kræfter med klatring.

Hvad enten du vælger at benytte et bjerg, isvæg eller en klatrevæg til dyrke sporten, så er det en sport der giver en god fysik og masser af social aktivitet.

Kilder:
Abekatten.dk
Dansk Klatreforbund